Den nuværende aftale om løn under barsel viser, hvad din virksomhed som minimum vil have af udgifter – nu og her. En aftale der sikre maksimal refusion fra barselsfonden viser, hvad din virksomhed maksimalt vil have af udgifter. Imellem disse poler eksisterer der en lang række alternative løsninger, som kan mindske virksomhedens omkostninger og samtidig være en gevinst for medarbejderen.
I forrige artikel ”barselsfonde – her ligger gevinsten” så vi, hvordan du i praksis finder ud af, hvilken barselsfond din virksomhed er tilknyttet. Samtidig fik du et indblik i, at du fra netop disse barselsfonde, kan opnå langt mere i refusion end de traditionelle barselsdagpenge.
I dag skal vi have syn for sagen med et eksempel, hvor en virksomhed betaler, det de skal ifølge loven. Spørgsmålet er så blot, om det der skal betales nu også er det der kun bør betales? Lad os komme i gang.
Smilla og Niw-Niw
Smilla er ansat som kontormedarbejder i Restauranten Niw-Niw. Hun arbejder 37 timer om ugen og får 32.000 kroner før skat om måneden. Smillas ansættelsesvilkår er reguleret af funktionærloven og ferieloven.
Smilla har fortalt sin chef Guido, at hun er gravid. Guido har omkring løn under barsel meddelt, at hos Niw-Niw betaler man efter det funktionærloven tilsiger – for det må da være det rigtige!
Guido har fundet ud af, at virksomheden er tilknyttet den obligatoriske barselsfond – Barsel.dk.
Den nuværende aftale
Lad os starte med at se nærmere på udgiftssiden ved aflønningen under barslen.
Niw-Niw skal ifølge funktionærloven betale halv løn fra 4 uger før termin og indtil 14 uger efter fødsel. Udgangspunktet er derfor at lønperioden under barsel i alt udgør 18 uger.
Halv løn er 99,79 kroner per time. Hertil har Niw-Niw også udgifter til ATP-bidrag og feriepenge.
De samlede udgifter for perioden på de 18 uger og før der er modtaget refusion udgør dermed samlet set 75.555,76 kroner før skat.
Når Niw-Niw betaler en timeløn på 99,79 kroner vil de ”alene” opnå refusion fra Udbetaling Danmark. Det skyldes som vi så i forrige artikel ”barselsfonde – her ligger gevinsten”, at barselsfonden alene aktiveres, når der betales en større timeløn end barselsdagpengesatsen.
Niw-Niw vil derfor fra Udbetaling Danmark modtaget refusion af timelønnen med 91,81 kroner, hver gang der ydes 99,79 kroner. Årsagen hertil skyldes, at Udbetaling Danmark, inden der ydes refusion, fratrækker arbejdsmarkedsbidraget.
Den samlede refusion for perioden på de 18 uger er dermed 61.144,62 kroner. Guido ved derfor, at virksomhedens samlede udgifter i de 18 uger vil være 14.411,15 kroner efter der er modtaget refusion.
Smilla vil med den nuværende aftale få 74.769,23 kroner før skat fra Niw-Niw i form af løn og feriepenge. Hun vil samtidig få suppleret op til barselsdagpenge og vil derfor i de 18 uger have en indtægt før skat på 83.547,11 kroner.
Barsel.dk aftalen
Guido har fået oplyst, at Barsel.dk maksimalt yder 170,29 kroner per time i refusion. I dette beløb er barselsdagpengene inkluderet ligesom feriepengene også indgår.
Fra Barsel.dk kan Guido få refusion i samlet 31 uger.
Guido ønsker nu at se nærmere på, hvad virksomhedens udgift vil være, hvis Niw-Niw yder den maksimale refusionsberettigede timeløn til Smilla i samlet 31 uger.
Virksomhedens udgifter til løn, feriepenge samt ATP-bidrag vil i de 31 uger samlet set udgøre 213.659,98 kroner før skat.
Den timeløn Guido nu betaler bevirker, at han nu ikke ”blot” opnår refusion fra Udbetaling Danmark men også fra Barsel.dk. Det betyder at Guido samlet set får 170,29 kroner i refusion per time i de 31 uger.
Den samlede refusion udgør derfor i perioden 195.320,97 kroner, hvilket betyder at virksomhedens samlede udgifter efter der er modtaget refusion i alt udgør 18.339,01 kroner.
Smilla vil med Barsel.dk aftalen få 212.305,40 kroner før skat fra Niw-niw i form af løn og feriepenge. Herfra trækker Guido værdien af 13 ugers barselsdagpenge som Smilla nu ikke får idet virksomheden i stedet betaler løn i denne periode. Smilla vil derfor samlet opnå en indtægt før skat på 157.966,83 kroner.
Sammenligning af aftalerne
Guido stiller nu sine beregningerne op som viser følgende:
Omkostninger for virksomheden:
Nuværende aftale 14.411,15 kroner
Barsel.dk aftalen 18.339,01 kroner (stigning på 3.927,86 kroner)
Indtægt for Smilla:
Nuværende aftale 83.547,11 kroner
Barsel.dk aftalen 157.966,83 kroner (stigning på 74.419,72 kroner)
Vælger Guido derfor at tilbyde Smilla en aflønning efter barsel.dk aftalen, vil det for virksomheden samlet set betyde en forøgelse af omkostningerne med 3.927,86 kroner før skat. Omvendt vil det for Smilla betyde en gevinst på 74.419,72 kroner før skat.
Guido kan altså med relativt få yderligere omkostninger give Smilla og familien et økonomisk boost i en tid, hvor der alt andet lige er ekstra behov for det.
Du har da tidligere skrevet, at det ikke skal være fordyrende for virksomheden!
Det er også helt korrekt. Det jeg har vist med eksemplet ovenfor er de to yderpoler.
Den nuværende aftale er, hvad virksomheden som minimum vil have af udgifter – nu og her. Barsel.dk aftalen er hvad virksomheden maksimalt vil have af udgifter, hvis der betales en løn der sikrer maksimal refusion og i den maksimale periode der kan opnås refusion i.
Imellem disse poler ligger der en lang række alternative aflønningsformer. Disse kan bestå af en kortere periode med løn end de samlede 31 uger efter barsel.dk. Det kan også være med en lavere timeløn end den der skal til for at opnå maksimal refusion. De alternative aflønningsformer medfører, at din virksomhed kan mindske sine samlede udgifter. Samtidig vil den ansatte opnå en større gevinst ved den alternative aflønning set i forhold til den nuværende aftale.
Hvis Guido er fokuseret på at begrænse virksomhedens samlede omkostninger, er det muligt for ham at sparre 3.762,69 kroner ved, at tilbyde Smilla den højeste refusionsberettigede timeløn i samlet 18 uger. Dermed ville virksomhedens samlede omkostninger efter refusion i alt være 10.648,46 kroner. Smilla vil stadig i forhold til den nuværende aftale opnå en gevinst. I dette tilfælde vil det være en stigning på 40.513,52 kroner før skat.
Der er altså rig mulighed for, at tilbyde en aflønningsmodel, som giver både virksomheden og den ansatte en gevinst. Om gevinsten for din virksomhed så skal måles i kroner og øre, øget trivsel blandt de ansatte ved en bedre aflønning eller noget helt tredje er op til dig at beslutte.
Uanset hvilken gevinst du ønsker, at lægge vægt på, så er der mulighed for at indfri det. Ønsker du derfor at give dine ansatte på barsel en økonomisk gevinst og måske samtidig selv minimere virksomhedens omkostninger, bør du altså ikke betale det du skal.
Næste gang skal vi se på hvor, hvordan og hvornår du bør søge om refusion af barselsdagpenge. Barselloven angiver de frister din virksomhed som minimum skal følge. Du kan dog sagtens gøre det mere optimalt.
Følg G’Linde på LinkedIn eller Facebook, hvis du ønsker at tilbyde de bedste barselsvilkår, der skaber værdi for din virksomhed og dine ansatte.
Se forrige artikelSe næste artikel