Har du også stået i den situation, hvor du er inviteret til en fest som du bare ikke rigtig har lyst til at tage til?
Fra tid til anden bliver vi inviteret til fester som vi svarer ”ja” til. Som dagen kommer nærmere kan vi mærke, at der er et eller andet som gør, at vi egentlig ikke rigtig orker det.
Det er ikke på grund af dem som holder festen. Heller ikke gæsterne. De fleste kender vi og har det ganske hyggeligt sammen. Det er heller ikke på grund af maden eller den frie bar. Men hvad er det egentligt så der gør, at vi ikke rigtig har lyst?
For mig er det den der mavefornemmelse, der siger ”det er ikke noget for mig”. Typisk bunder det i usikkerheden om selve forløbet af festen. Hvem skal jeg sidde til bords med. Hvilke forventninger har de andre gæster til mig. Det kan også skyldes, at jeg selv mener jeg ikke er helt ”fit for fight”. Måske har det været en travl uge på arbejdet eller der er mange private eller arbejdsmæssige hængepartier jeg absolut skal lave den aften.
Men når jeg nu alligevel tager mig sammen og dribler afsted til festen, så viser det sig, at lige præcis disse fester har en tendens til at være de aller bedste. Alle mine bekymringer og meninger om, hvad der er vigtigt nu og her forsvinder gradvist. De overtages i stedet af en glæde ved at være til stede. Lige præcis denne aften syntes det intet mere rigtigt end at være sammen i godt selskab med venner og bekendte. Det er netop disse fester som ikke kun jeg men alle andre taler om efterfølgende og de næste mange år.
Og hvor er det så, jeg vil hen med dette?
Det at have en ansat som bliver gravid, er ikke noget du som arbejdsgiver kan lave om på. Det følger med i pakken når du vælger, at have ansatte. For at drage en parallel til ovenstående, så er det præcis det samme når du vælger at have venner. Du vil fra tid til anden uundgåeligt, og heldigvis, blive inviteret til fester. Det er en del af gamet og ikke noget du selv har indflydelse på.
Når en ansat fortæller dig om graviditeten og den foranstående barsel, sidder du sikkert med mange tanker om, hvad det vil betyde for dig og din virksomhed. Det har ikke noget med den ansatte at gøre, men mere om den indvirkning graviditeten og barselsorloven har på virksomheden. Det er den der usikkerhed om konsekvenserne. Både i forhold til at du vil mangle arbejdskraften i en periode og at det sikkert koster mange penge. Hertil kommer, at du ganske givet ikke føler du har det fulde overblik over, hvad du helt præcist skal gør, når det skal søges om refusion for blandt andet barselsdagpenge.
Men uanset om du har lyst til at deltage eller ej, så er det en fest, du ikke kan undslå dig fra at deltage i.
Jeg kan berolige dig med, at jeg har oplevet disse situationer mange gange før og ved, at det hverken behøver at være fordyrende eller en meget tidskrævende proces. Det handler ”blot” om, at vide hvordan du gør det smidigst og bedst muligt.
Gør det G’Linde
Med barselsmapperne ”medarbejder på barsel – mor” og ”medarbejder på barsel – far” får du en udførlig vejledning om hvad og hvornår du som arbejdsgiver skal gøre noget fra din medarbejder er gravid og indtil arbejdet skal genoptages. Du får også en tjekliste, som sørger for at du er på rette spor. Sidst men ikke mindst får du en række breve med informationer, som du kan skræddersy og sende til din gravide og senere barslende medarbejder.
Du finder barselsmapperne i de enkelte links nedenfor
Køb medarbejder på barsel – mor Køb medarbejder på barsel – far
Som et alternativ eller supplement hjælper jeg dig gerne. Du får et overblik over, hvad du efter jeres nuværende aftale skal betale under orloven og hvad du kan opnå i refusion. Jeg undersøger samtidig om der er mulighed for at minimere dine omkostninger. Det sker ved at se nærmere på om du benytter dig fuldt ud af dine muligheder for, at opnå refusion fra den barselsfond du betaler til. Samtidig får du en oversigt over, hvor og hvornår det rent tidsmæssigt er optimalt at søge om refusion.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, så vi sammen kan se på, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dig.
Uanset hvilken model du vælger, så er jeg sikker på, at du fremadrettet vil opleve det som en fest som ikke kun du men også dine ansatte og alle andre vil tale om efterfølgende og de næste mange år.
Følg G’Linde på LinkedIn eller Facebook, hvis du ønsker at tilbyde de bedste barselsvilkår, der skaber værdi for din virksomhed og dine ansatte.
Se forrige artikelSe næste artikel